Har du lyst til…
at være en del af en virksomhed, som både leverer enkeltstående IT-løsninger og komplette køreklare IT- og ERP-systemer?
En virksomhed, som har eget værksted, hvor vi udfører reparationer og service på IT-udstyr, samt tilbyder teknisk tilkaldeservice
og konsulenthjælp til vores kunder? En virksomhed, som har fokus på ERP-systemer og IT totalløsninger, hvor vi arbejder målrettet
på at imødekomme vores kunders behov og sikre optimal drift og effektivitet?
Så er Ladefoged IT måske din næste arbejdsplads!
Hos Ladefoged IT er vi hele tiden på udkig efter passionerede og dygtige kollegaer til vores team. Vi er en virksomhed,
der specialiserer os i at levere IT- og ERP-løsninger og support til vores kunder. Som ansat hos os vil du få mulighed
for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for både software- og hardwareområdet. Du vil blive en del af et team,
hvor sammenhold og udvikling er drivkraften.
Vores mission
Det er vores mission at tilbyde vores kunder fremtidssikrede løsninger. Vores konsulenter er veluddannede og kompetente og
deres kompetencer holdes konstant ved lige i takt med udviklingen på IT-området. Vi vil gerne være med hvor der sker noget!
Vores kultur
I Ladefoged IT er vores kultur ikke blot en liste af værdier på en plakat; det er den puls, der driver vores succes.
Vores DNA bygger på ordentlighed og tillid, og vi yder altid vores allerbedste for at sikre glade kunder. Samarbejde og
fællesskab er helt afgørende for vores succes. Vi motiverer til ærlig og åben kommunikation og støtter hinanden i vores
fælles mål. Og så er vi heller ikke bange for at udfordre status quo, i vores bestræbelser for at skabe de rigtige løsninger.
Medarbejderudvikling
Medarbejderudvikling er fundamentet i vores virksomhedskultur. Vores mål er at skabe et miljø, hvor læring og vækst er en
integreret del af hverdagen. Vi tror på, at den bedste måde at sikre succes for både vores medarbejdere og virksomheden som helhed
er ved at investere i deres personlige og faglige udvikling. Ved at investere i vores medarbejderes udvikling skaber vi ikke kun en
stærkere og mere kompetent arbejdsstyrke, men også en mere innovativ og konkurrencedygtig virksomhed.
Som ny medarbejder i Ladefoged IT, vil du opleve at vi har helt styr på processen med at få dig trygt og sikkert ombord; Vi har en struktureret
plan for både preboarding, onboarding, 1:1 samtaler og MUS - og så får du naturligvis også tilknyttet en faglig mentor.
En del af Fønix Invest
Fønix Invest er en aktiv investor og sparringspartner der har den mission at hjælpe IT-virksomheder til nye højder i en foranderlig verden.
Fønix Invest er et netværk af IT-virksomheder, så du bliver ikke blot en del af holdet i Ladefoged IT, du får også flere dygtige kollegaer
spredt over hele landet. Og for vores kunder betyder det, at de kan trække på et bredt vingefang af kompetencer og ressourcer i hele vores netværk.
Ledige stillinger
Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte for at høre mere om muligheden for at blive en del af Ladefoged IT